23948sdkhjf

Nu bliver der priskrig på elektronikforsikringer

"Alt under at have 70-80 procent af det marked, så har vi ikke gjort det godt nok," lyder det fra Dansk Supermarked.
Dansk Supermarked går nu, i samarbejde med det norske forsikringsselskab Gjensidige, ind på markedet for elektronikforsikringer med et produkt, der dækker alle husstandens elektronikgenstande, skriver Berlingske.

Det skal konkurrere med - og helst udkonkurrere - de forsikringer som bliver udbudt i blandt andet Power og Elgiganten i forbindelse med salg af enkelte produkter.

Og der er høje forventninger til det nye produkt:

- Vi skal ind og have en meget, meget stor del af det her marked. For mig at se skal vi ind og vende markedet helt rundt. Alt under at have 70-80 procent af det marked, så har vi ikke gjort det godt nok. Vi skal fuldstændigt fjerne de her produktforsikringer, som danskerne i årevis har betalt overpris for, siger Kenneth Nielsen, direktionsmedlem i Dansk Supermarked med ansvar for ehandel og digitalisering.

Han tilføjer at forsikringen, der koster 99 kroner om måneden for alle husstandens elektronikgenstande, er "sindssygt aggressivt prissat".
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125